Copyright Holder's Notice: Please
avoid an outdated version of this page
which was put online without my
permission at http://www.deathcamps.org.
Koncentrationslejre*)
Oversigt over
Nazi-Tysklands koncentrationslejre 1933/34-1945
Senest
ajourført 24. januar 2007
Denne side beskriver de 23
KZ-stamlejre i Tyskland og i de tysk besatte lande og de 6 (7) udryddelseslejre
i Polen og i USSR: Navn,
funktionsperiode, antal datterlejre, antal dødsofre, lejrmotto, lejrbygningstype,
bevaringstilstand, mindesmærke / museum, adresse, netside og forskellig anden
information.**)
Klik på undersider
Oversigt over Nazi-Tysklands koncentrationslejre og
udryddelseslejre
Detaljer om KZ-lejr-mottoer Arbeit macht frei og
Jedem das Seine m.v.
Fotos af porte og mottoer i
Nazi-Tysklands koncentrationslejre og udryddelseslejre
Kort og
luftfotos over Nazi-Tysklands koncentrationslejre og udryddelseslejre
*) Et godt
almindeligt verdensomspændende overblik over og en sammenligning af fænomenet
koncentrationslejre, herunder en definition fra “The Oxford English
Dictionary” og mange interne links findes på: http://en.wikipedia.org/wiki/Concentration_camp. Se også: http://www.nkhumanrights.or.kr/NKHR_new/new_pages/fifth/documents/Pierre%20Rigoulot(2).doc (langsomt WORD dokument, men værd at vente på). Dette er et kort resume
af den modsigelsesvækkende og omstridte bog af Joël Kotek og Pierre Rigolout:
“Le siècle des camps: detention, concentration, extermination, cent ans de mal”
(~”Lejrenes Århundrede. Tilbageholdelse, Koncentration, Udryddelse. Hundrede
Års Ondskab”), Paris 2000 (Editions Jean Claude Lattès). Denne side sammenligner I særdeleshed det Nordkoreanske Kwan Li So fangelejrsystem. En oversigt over det Kinesiske Laogai (Lao Dong Gai Zao) fangelejrsystem findes på: http://www.christusrex.org/www1/sdc/Camps.html (langsomme PDF dokumenter). En oversigt over det Sovjetiske
Gulag (Glavnoye Upravleniye Ispravitelno-trudovykh Lagerey)
fangelejrsystem
findes på: http://en.wikipedia.org/wiki/Gulag.
En oversigt over det Japanske
2. verdenskrigs krigsfangelejrsystem findes på: http://www.mansell.com/pow_resources/camplists/rg331-box%201321-jap%20pow%20camps.htm.
**) Min
hovedkilde “Deutschland ein Denkmal”: www.keom.de
viser en fuldstændig liste over alle slags tyske lejre 1933-45, ikke kun
KZ-stamlejrene, men også alle deres forskellige tvangsarbejdsdatterlejre,
tvangsarbejdslejre for civile, politilejre og politifængsler, særlige
tvangsarbejdslejre for sigøjnere, særlige tvangsarbejdslejre og ghettoer for
jøder, de såkaldte “euthanasi”-institutioner til mord på åndssvage og sindssyge
og de særlige lejre til massemord på i særdeleshed jøder og sigøjnere samt få
andre emner. Et overblik over alle de forskellige kategorier findes på: http://www.keom.de/denkmal/datenbank.html. Den
letteste måde at få et overblik over den adminstrative sammenhæng i hele
systemet er at besøge: http://www.keom.de/denkmal/organigramm.html.
Desværre er denne fremragende tyske netside aldrig blevet oversat til engelsk.
Den er heller ikke blevet ajourført siden 2000?
Betegnelsen
KZ-lejre bruges nutildags overalt i verden til at beskrive alle slags tyske
tvangsarbejslejre og udryddelseslejre, nogle gange endda også omfattende de af
tyskerne oprettede og senere udslettede
centrale ghettoer for jøder i de østeuropæiske landes byer. Betegnelsen
(~KZ-Lager), der faktisk blev brugt på tysk så tidligt som i en offentlig tale
af Hr. Adolf Hitler, må ikke forveksles med den tekniske betegnelse KL,
som var den officielle tyske forkortelse for SS-Konzentrationslager
(SS-koncentrationslejr). Efter den såkaldte ”vilde” tid med nazistisk SA-terror
1933-34 fandtes der aldrig flere end 23 (nogle siger 22), men de fleste af
disse Stammlager (Stamlejre) havde en hastigt voksende underskov af Auβenlager (datterlejre) og Auβenkommandos
(datterkommnandoer), hvoraf nogle var organiseret næsten som uafhængige, omend
tilknyttede, tvangsarbejdslejre med fast bygningsstruktur. Andre eksisterede
kun i en kortere eller længere tid med henblik på et bestemt tvangsarbejde,
hvor fangerne fx blev indkvarteret i en en henstillet jernbanegodsvogn eller
simpelthen under åben himmel. Kun meget få Stammlager (stamlejre) var udsmykket
med det infame “Arbeit macht frei” motto. Med meget få undtagelser førte
Stammlager (stamlejre) det almindelige fangeregister både for dem selv
og for deres Auβenlager (datterlejre) og Auβenkommandos (datterkommandoer). Alle nye fanger skulle derfor først
bringes til en Stammlager (stamlejr) med henblik på registrering, før
vedkommende muligvis blev overført til en af dens Auβenlager
(datterlejre) eller Auβenkommandos
(datterkommandoer). Denne fremgangsmåde blev gentaget, når fanger blev overført
fra komplekset af en Stammlager (stamlejr) og dens Auβenlager
(datterlejre) og Auβenkommandos (datterkommandoer) til et andet.
Da der ikke fandtes noget overordnet KZ-lejr-fangeregister, skulle mange fanger
derfor kunne huske mere end ét fangenummer: ét for hver af de Stammlager
(stamlejre), hvori de var blevet registreret under deres lejrfangenskab. Den
infame fremgangsmåde med tatoverede fangenumre blev kun brugt I ét særligt
lejrkompleks: KL Auschwitz (I+II+III) 1941-45. Det er vigtigt at skelne mellem
de forskellige stadier SS-KZ-lejrsystemet udviklede sig igennem mellem
1933-45. Mange måder at inddele disse stadier på er blevet brugt: fx: (0)
Tidlig SA-terror 1933-34, (1) Før krig 1933-39, (2) Tidlig sejrrig krig
1939-42, og (3) Senere tabt krig 1943-45. Et oprørende eksempel på at overse
betydningen af historisk kronologi er det moderne almindelige misbrug af
førkrigs-/ tidligkrigs-symbolet “Arbeit macht frei” som et næsten ikonisk
symbol for udryddelselejrene, hvor detto motto bestemt aldrig optrådte. I 1941
indførte SS-Reichsführer Heinrich Himmler en særlig trin I-II-III inddeling
af Konzentrationslager (koncentrationslejre). Trin I var det
mildeste og trin III det hårdeste af de allerede barske KZ-regimer. Det
mærkelige, såkaldte “Nacht und Nebel” (“Nat og Tåge”) regime, hvor
fangernes opholdssted skulle holdes hemmeligt for at skabe en tilstand af
fuldstændig terror blandt de tysk besatte landes civile befolkninger, blev
klassificeret som et trin III regime.
De tyske udryddelseslejre for jøder og sigøjnere (“Vernichtungslager” på tysk,
bogstaveligt: “tilintetgørelseslejr”) i
Polen og i USSR – med de meget vigtige undtagelser KL Auschwitz II (=Auschwitz-Birkenau) og (hvis klassificeret som en
udryddelseslejr) KL Lublin (=Majdanek) – var ikke organiseret som en del af det
officielle SS-Konzentrationslager (SS-Koncentrationslejr) administrative
system. Tværtimod var (SK) Kulmhof (=Chełmno), (SK) Bełżec, (SK) Sobibór, (SK) Treblinka i Polen og (SK) Maly Trostenez (=Mały
Trostinec) i
USSR (nu i Hviderusland) organiseret som hemmelige såkaldte SS-Sonderkommandos
(SS-særkommandoer). Forkortelsen SK er ikke officiel. Ingen af udryddelseslejrene
var prydet med “Arbeit macht frei”-mottoet. I almindelighed skete der ingen
registrering af mordofrene i udryddelseslejrene. De ovenstående lejrnavne
linker til sider på: http://www.death-camps.org.
Jeg vil gerne takke alle dem der har hjulpet mig med
at sammenstille disse sider.
Først og fremmest medlemmerne af ARC gruppen for
deres tilskyndelse, deres grænseløst tålmodige bistand og ikke mindst for at
tilbyde mig muligheden for at offentliggøre mine sider på deres website
Yderligere vil jeg gerne takke personale på museer
og ved mindesmærker og privatpersoner overalt i Europa, i Israel, i USA (og
andetsteds), som aldrig har tøvet med beredvilligt at at hjælpe mig med mit
projekt
En særlig tak vil jeg
gerne rette til Dr. Wolfgang Brückner fra Tyskland for diskussion af detaljer
om KZ-lejr-mottoet „Arbeit macht frei”, som var det spørgsmål, der først
udløste min interesse for dette projekt.
Hvis
rettelser, tilføjelser eller spørgsmål: kontakt mig venligst via webmaster@death-camps.org
Copyright ©
2003-2007 John Ulrich Poulsen
Tilbage til min forside: http://www.death-camps.org/websites/jmain.htm
Tilbage til Aktion Reinhard Camps forside: http://www.death-camps.org